
Morgenen efter tog vi på trekkingtur. Vi startede med at samle de andre deltagere op – vi var 10-12 stykker. Vi tog ud og ride på elefant i en time. Fed oplevelse, men Line var ikke vild med det. Hun synes at det var synd for elefanterne og det virkede meget usikkert. Det var forhåbentlig sikkert nok – men vi sad højt oppe og elefanten ville ikke helt som træneren. Så var det prøvet! ! Vi vandrede derefter en del timer – en hård og varm gåtur op af bjerget – men også en meget smuk tur. Vi ankom til den lille ”Lahu tribe village” på bjergryggen og her skulle vi overnatte. Det var et pragtfuldt sted. Solen stod stadig højt på himlen, da vi satte rygsækkene på den store terrasse på bjergsiden. Vi havde den mest fantastiske udsigt og det blev ikke dårligere, da solen gik ned. Mikkel spillede guitar, vi fik en enkelt øl og hyggede rigtig meget med de andre. Vi delte historier og grinte. En rigtig dejlig aften. De lokale ville gerne lave et lille show for os – så det gjorde de mens vi spise aftensmad på sivtæpper under åben himmel. Vores guide Willow havde lavet helt fantastisk mad over bål – men alt mad smager jo også bare godt, når man har vadet rundt det meste af dagen. Desværre var stedet allerede beboet af KÆMPE edderkopper – på størrelse med en knytnæve. Line var ved at dø, da hun så den første. Men hun måtte bide sin araknofobi i sig. Med Mikkels hjælp og trøstende ord såsom ”de er mere bange for dig” osv., hjalp det lidt. Vi sov på gamle madrasser med myggenet over, under og ved siden af os – det var faktisk rigtig hyggeligt(så kunne edderkopperne heller ikke komme ind til os). Dagen efter sagde vi farvel til en del af teamet, vores nye venner fra New York, Chris og Donna – som desværre kun skulle på 2dagestur og derfor ville gå sammen med en anden gruppe. Virkelig ærgerligt da Chris og hans mor, var super søde. Chris havde rejst 7mdr indtil videre og havde undervejs tilbragt tid i et silent temple, hvor han ikke måtte snakke eller kommunikere på anden vis i 10 dage. Han var meget speciel, men helt sikkert en vi vil snakke med igen – og måske også besøge i New York (håber..hehe). Gruppen forsatte efter den obligatoriske morgenomelet og toasts vores vandring mod junglen. Vi gik en times tid, hvorefter vi gjorde stop ved det første vandfald. Dejligt sted hvor drengene fra Canada, New Zealand og Danmark(Mikkel) badede. Guiden Willow (den SKØNNESTE lille thai) havde undervejs hugget palmeblade og bambusstænger ned, som vi fik serveret frokost på. Meget autentisk. Vi besøgte yderligere 2 vandfald på den meget afslappende vandretur(ift. dagen før) og det var næsten lidt for stille og roligt. Vi ankom til et par bambushuse midt i junglen og her skulle vi slå lejr for natten. Vi legede med slangebøsser og rendte rundt i junglen inden vi igen spiste supper lækker mad (Willow burde have sin egen restaurant) – rød karry med kartofler, grøntsager og kyllingestykker. Selvfølgelig med ris. Der gik lidt mere øl i den om aftenen – Mikkel fik på bedste spejdermaner gang i bålet og vi skrålede alle i kor og hyggede med øl. Vi delte mange historier med drengene fra Canada og NZ og Richard fra England(hashrygende særling – som selvfølgelig også havde gode historier) og guiderne. Sidste dag vandrede vi en times tid inden vi kom til en flod, hvor vi skulle riverrafte. Det var rigtig skægt, på trods af manglende vand. Men så kunne vi lave vandkamp i stedet. Bagefter havde vi 20 minutters babusrafting – hvor alle sad og nød udsigten – mens Line prøvede at styre den. Det var en 6meter lange bambusbåd. Hun kan blive ansat næste år! Så gik turen tilbage til Chiang mai og vores dejlige guesthouse. Vi nød aftenen med candlelightdinner i haven.
Hej søde børn
SvarSletJeg havde sådan glædet mig til at læse indslaget - det du'r ikke at der går for lang tid mellem jeres fortællinger. Husk på hvordan du har det Line, når du er igang med en spændende bog - sådan er det også for os herhjemme.
Ja, jeg glæder mig til thaimad når i kommer hjem, men desværre tror jeg ikke i kan få de der klamme, klamme fisk i DK!!!!! og sikke et held for det.
Der er såmend ikke set det vilde hos os. Foråret er kommet lidt nærmere og det begynder at kildre lidt i fingrene for at komme ud og rode i haven, men det er lige koldt nok endnu til at gå derude. Men alting spirer og vil gerne op af jorden.
Tak for endnu et fantastisk kapitel i jeres billedbog - jeg vil allerede glæde mig til det næste.
Håber I snart slipper for regnvejr og oversvømmelse. Pas på hinanden. Kys og klem.