Tidlig morgen i onsdags tog vi sammen med Miriam og Jacob fra Donsol til Legaspi, hvor vi skulle bestige Mount Mayon - den aktive keglevulkan der sidst var i udbrud i 2009. Et ret vildt syn da man stadig kunne se store spor af lava der var løbet ned af bjergsiden og størknet.
Vi skulle gå til camp 1 - 800m oppe ad den 3km høje vulkan. Det var rigtig hårdt i varmen, men fantasisk smukt. Især udsynet over landskabet og bugten, da vi kom op. En dejlig tur, hvor også 2 andre backpackere var med. En canadier og en tysker, som var rigtig søde og som gav os nogle gode råd til vores videre rejse i Filippinerne.
Senere samme dag tog vi alle fire videre til Naga, en by hvor der i følge en lokal filipino i manilla lufthavn, var "the Shit" for backpackere og unge aktive mennesker, det ville vi jo ikke gå glip af, når nu det lå to timer inde for rækkevide. Med lonelyplanet guiden under armen kom vi ved skumringstid til CWC (Camsur Watersport Complex). Ifølge guiden var resortet "EcoVillage" et godt budgetvenligt alternativ til complexets mange dyre bungalows og resorts. Da vi ankom var det som at træde ind i et spøgelses resort, eller noget der minder om Jurassic Park - helt forladt, skummelt og istedet for mennesker boede diverse kryb og dyr. Vi valgte at blive
trods manglende vand på toilet og bad (dér boede tudserne) og et skideskur som soveværelse med samme dybde som bredde (se billedet) til en meget overkommelig pris (ca. 45kr for to overnatninger), hvilket vi var meget glade for da vi fandt ud af hvad CWC egentligt var og kostede. Vandcomplekset var primært en kabelpark for wakeboardere, hvor der blev holdt verdensmesterskaberne i 2008. Wakeboard er snowbording på vand og efter en line som på vandski. Super svært, men skide sjovt - og vi lærte det hurtigt, især Mikkel der gik helt snowboardamok :). Udover kabelparken var det et lækkert område med pool, restauranter og massage som især Line gik amok i, da det kun kostede ca 35kr/t. Vi hyggede os godt med Miriam og Jacob, og det var fedt at dele oplevelserne med dem, og rart med en blød start på turen. I går, lørdag, havde vi regnet med endelig bare at slappe helt af, men vi fandt ud af, at hvis vi ville ha en chance for at nå til Boracay, skulle vi afsted om morgenen. Så vi måtte skynde os at pakke rygsækkene,
sige farvel til vores nye venner og komme afsted. Det endte med at vi tog to busser, to færger, en jeepney, en tribike og 26 timer senere var vi på White Beach, der helt klart lever op til sit navn. Det var en sindssyg tur på mange måder, men også oplevelsesrig. To mega hvide danskere og en million filipinoer.
Vi bliver her på Boracay de næste par dage, for at nyde hinanden, livet, palmerne, margaritas og det turkisblå hav - og vi håber på at falde ordenligt ind i døgnrytmen nu ;)
En masse tanker går til jer derhjemme med -3 grader og sne, især tanker og tillykke til Lines onkel Flemse og Lis, der blev gift igår, lørdag <3>