Mad vi savner og vil ellllske at nyde, når vi kommer hjem til dk. Inviter os gerne.

• Hjemmelavet kartoffelsalat med frikadeller


• Kartoffelmad med mayo


• Æggemad med mayo


• Hjemmelavet burger m. oksebøf på grill og guacamole


• Rødspættefilet med remo + kartofler


• Boller i karry


• Stegt flæsk med persillesovs


• Danske jordbær med fløde og sukker


• Koldskål


• Kød på grill


• Dansk frokostbord


• Røget laks med citron


• Røget pebermakrel


• Ost med smag


• Og ikke mindst: nye danske kartofler med smørsovs
  

HALLELUJA!

Hygge i paradis

Da vi havde besluttet at vove os sydpå igen, trods våde oplevelser og flere grå vejrudsigter, tog vi det stille og roligt, i den forstand, at vi tog et par stop undervejs sydpå, i Cha-am som beskrevet i sidste blogindlæg og så Hua Hiin. Vores mål var Koh Phi Phi, Koh Lanta og Koh Lipe tre øer på thailands sydvestkyst som vi håbede ville gøre op for noget af det øliv som vi følte os snydt for, da vi aldrig kom til Koh Tao og Koh Phangan på grund af et ”mindre” regnskyl på Ko Samui for to uger siden.

Da vi ankom til Hua Hiin, 45 min fra Cha-am, og urolig meget lækrere på mange måder, fandt vi det skønneste lille guesthouse med kæmpe rustik fællesaltan udover havet. Der var så stor forskel på høj- og lavvande at vi om aftenen gik i seng med bølgebrus under de vakkelvorne gulvbrædder og om morgenen vågnede til et syn af 40 meter strand hvor tusindvis af krabber var i gang med deres uendelige arbejde med at trille alle strandens sandkorn til små fine kugler. Vi havde heldigvis stadig medbragt det gode vejr fra Bangkok – og solen stod højt på himlen. Hjemmefra og undervejs på rejsen, havde vi flere gange snakket med Kolla og Jens(et par af Lines venner fra gymnastik, som også er ude og rejse i disse måneder) om at mødes, hvis det kunne lade sig gøre. Efter vores omlægning af rejseplan, var der nu mulighed for at det faktisk kunne lykkes. Vi havde ”aftalt”(så vidt det var muligt uden meget internet og tlf.) med Kolla og Jens at vi skulle mødes i Hua Hiin. Vi vidste ikke hvornår de ville ankomme, så da de trådte ud på terrassen om aftenen, var der ivrig gensynsglæde i luften og store øl på bordet. De tog af sted fra Danmark en måned før os, og har rejst rundt i Vietnam, Laos og Cambodja – så vi kunne rigtig udveksle erfaringer og fortælle røverhistorier hele natten. Dejligt at se et par kendte ansigter og mærke et lille pust hjemmefra. Lidet vidste vi den aften at vi skulle rejse med dem de næste 8 dage, den ene dag tog den anden som man siger -.dejligt. Desværre var Kolla, efter første aften sammen, ude på vores kæmpe altan, blevet ædt af dumme myg. Vi har døjet en del med de irriterende små dyr undervejs, men at Kolla fik 150 stik på det ene ben(vi opgav at tælle det andet ben), var helt sindssygt. Hun hævede helt op i læggene og fødderne – og det var bare at vente på at myggestikkene faldt ned igen. En meget smertefuld oplevelse for hende, der selvfølgelig satte en lille dæmper på de næste dage.

Vi tog alle fire af sted sammen fra Hua Hiin d. 9/4 om aftenen ned til øen Koh Phi Phi, hvor vi ankom 12 timer senere til helt turkise strande, hvor palmerne spejlede sig i det blanke vand – helt paradisisk stemning, som vi havde forestillet os, og håbet, det ville være. No wonder at Phi Phi er et så turistet feriemål som det er. Der er rigtigt mange charter- og pakketurister på øen og der ligger 5-stjernede luksusresorts langs hele kysten – men det er også fordi der er noget at komme efter! Det er simpelthen for lækkert! Vi boede afsides i nogle billige bungalows, så vi kunne ikke mærke noget synderligt til nattelivet på Phi Phi Pier, havnen hvor det hele foregår. Dagen efter tog vi på den herligste bådtur rundt til øerne i området, vi fik udforsket en masse små dejlige rev på snorkleture fra båden, ligget en masse på de fantastiske strande, hvis vi ikke var i det helt klare gennemsigtige vand for at bade og jage sjove fisk. Vi var forbi Monkey island, hvor vi åbenbart var heldige at se en masse aber, men de var nu ikke så søde – de ville bare ha’ mad og andet fra vores tasker. Vi var på smukke Maya Beach, med det fineste hvide sand, hvor filmen ”The Beach” med Leo Dicaprio er optaget, og til sidst på turen, så vi den mest fantastiske solnedgang ud over det Indiske ocean. Mange mennesker var på samme tur som os, men pengene var rigtig godt givet ud, for det var lige sådan noget vi havde brug for.

Vi tog efter to overnatninger på Phi Phi videre til den anbefalede backpackerø Koh Lanta. En langt mindre turistet ø sydøst, en halvanden times sejltur fra Phi Phi. Vi endte med at være fire nætter på Kantiang beach under Songkran festivallen – det Thailandske nytår. Kantiang bay var en af de fineste større strande der ikke har udviklet sig siden halvfjerdserne. Sådan føltes det i hvert fald. Alle de lokale rendte rundt med langt kruset hår, trompetbukser og peacetegn malet over det hele. Der herskede en helt unik stemning af tidsløshed her på denne strand, hvilket gjorde det endnu sjovere at være der under Songkran. Da vi ankom, havde alle flipperne gang i at gøre klar til årets store fest. Strandbaren ved navn ”Why Not Bar” blev etableret i vandkanten og livebands øvede til den store aften. Desværre løb vores lille 4mandsgruppe ind i problemer under disse dage fra d. 13-15, da Mikkel lå med halsbetændelse og 40 i feber, og Jens fik dårligt nyt hjemmefra, så vi oplevede ikke Songkranen som vi gerne ville, men vi kunne fornemme hvilken fest det var, at fejre det thailandske nytår. Det gør vi næste gang. Vi boede i bungalows nær stranden – og slappede virkelig af, den tid vi var på øen. Vi bevægede os næsten ikke udenfor vores hyggelige hotel. Men hvorfor skulle vi også det. Vi havde en god restaurant, der var lokaliseret på stranden og altaner foran vores bungalows, når øllerne skulle være lidt billigere. Der var en masse dyreliv – en dag Line lå i hængekøjen og døsede, mens Mikkel var syg på værelset, var der en mærkelig lyd. Line troede at det var en syg fugl og undrede sig ikke videre over det, men det blev ved. Hun kiggede lidt efter til venstre og i træet lige ved siden af hængekøjen sad en abe og skrålede, mens den kiggede interesseret på Line. Hun røg op af sin liggende stilling og gemte sig. Men aben var også bange for hende. Kameraet blev fundet frem og der blev klipset. Abens familie eller venner var lige så stille også kommet til, og var lidt bange, men interesserede. De havde åbenbart lige fundet vej til stranden fra junglen i et par timer, for vi så dem hverken før eller siden. En sjov oplevelse. En tynd med laaaang grøn slange havde også fundet vej til vores bungalow. Heldigvis kun på ydersiden. Kolla og Jens havde en gekko ved deres bungalow, der sad i loftet hver aften og smæskede sig i myg og fluer. Flagermusene gjorde også deres entre efter mørkets frembrud. Hyggeligt med en masse mærkelige dyr rundt om os. Kakerlakkerne og myggene kunne vi da godt ha’ undværet

Vi havde ikke dykket siden vragdykkene på Filippinerne d. 6 marts, så vi to blev enige om, at den sidste dag på Koh Lanta, fredag d. 15.4, at tage båd til Hin Muang og Hin Daeng, en af verdens top ti af dykkerdestinationer. Der var mulighed for at se hajer, Mantarays (de største rokker i verden – 4-5m brede) og hvalhajer(selvom vi havde set en masse af dem, havde vi kun snorklet med dem og ikke dykket), men vi måtte nøjes med at fordybe os i de mange millioner af andre levende skabninger på revet - især rigtig mange moræneål (AD). Det at vi ikke så nogen store dyr var til at starte med en skuffelse, især pga. den pebrede pris på dykkene, men mens vi langsomt fordøjede og talte om oplevelserne gik det op for os at vi aldrig havde set noget lignende. Der var et fantastisk lille undervandssamfund, hvor man følte at alle fisk og andre afarter havde deres egen helt specifikke plads i hierarkiet – man fristes til at kalde det fødekæden, men det her føltes som noget helt andet. Der var svømmende moræner, massevis a anemoner med små bitte klovnefisk, fantastiske farver, skabninger man ikke kunne definere hverken som dyr eller planter og kæmpe stimer af fisk i vidunderlige farver. Flere fisk samlet på samme sted, end vi nogensinde havde set før og vandet var så klart at vi kunne se 20-30 meter.
Men ingen tur uden problemer(vi synes vores 4mandsgruppe var lidt meget udsat for uheld). Sidste dykkertur var det Mikkels ører og trommehinder der var problemet, hvor han denne gang fik slået sin venstre fortand ud af en vildfaren albue – et ømt syn! Line skreg da det skete, det var jo helt forfærdeligt synes hun. Bagefter var det lidt sjovt alligevel, da Mikkel lignede en bølle fra folkeren. Det var en gammel skade, og det var alligevel et spørgsmål om tid hvornår den ville knække på en gulerod i madpakken derhjemme, men at det skulle ske her i Thailand midt ude på havet havde vi ikke lige forberedt os på. Vi fik hurtigt og heldigt fat i en dygtig tandlæge tilbage på Koh Lanta og samme aften var tanden så god som ny, endda pænere end den gamle. Og det for lidt over 400 danske bobs. Line overvejede at få lavet noget, bare fordi det var så billigt, men gjorde det ikke.

Vi splittede op med Kolla og Jens næste dag, om lørdagen, hvor vi tog videre sydpå til Koh Lipe og de til Koh Tao (der hvor vi skulle ha’ været, da vi strandede på Koh Samui).
Koh Lipe er en lillebitte ø, helt ned til den malaysiske grænse. På andendagen tourede vi rundt på øens strande med vores snorkeludstyr under armen. Den strand vi boede på ”Hat Pattaya”, var helt vidunderlig og paradisagtig – os præcis som på strandende man ser på postkort, som man tror er photoshoppet. Men sådan ser der faktisk ud. Det var stranden med liv i, her boede flest turister – og det var der også en god grund til. Stranden modsat vores ”Sunrise beach” havde ikke helt så fint hvidt sand, men til gengæld var det omgivet af uberørt koralrev med et absolut henrivende liv af alt fra klovnefisk til søheste, kun ti meter ude i vandet og på kun en meters dybde – den bedste snorkling vi nogensinde har oplevet. Den sidste strand ”sunset beach” – var hverken prangende pga. den dejlige hvide sand eller den flotte havbund, men derimod fordi den var lille og ikke så turistet. Netop det der gjorde den så attraktiv for festtrætte backpackere. Øen har de flotteste strande vi er stødt på indtil videre – vi kan ikke få nok!

I dag er vi taget med båd til øen Langkawi i Malaysia og en ny rejse begynder her. Vi arkiverer vores hidtil fantastiske og spændende oplevelser på Fili og i Thailand og åbner sindet for nye oplevelser, som vi vil prøve ikke at sammenligne for meget med alt det fantastiske vi allerede har oplevet. Fili var virkelig oplevelsesrig og vi så, og var en del af, fantastisk natur. 3 uger med gang i! Thailand var anderledes – vant til turister – hvilket også var rart en gang i mellem. Oplevelserne var gode men blandede. De bedste blev spredt over forskellige oplevelser: Chiang Mais jungletrek, Bangkok og luksushotel, De paradisiske øer i syd løftede Thailand fra godt til RIGTIG godt. Oversvømmelsen på Koh Samui, står frisk i erindringen og minder os om at vi ikke må tage hverken sol, varme eller andet for givet.
Vi glæder os til Malaysia og det indonesiske Sumatra og til spændende nye oplevelser her.

Luksustur i Bangkok

Vi blev ikke evakueret fra Koh Samui, selvom det ville ha’ været spændende! Korrekt information var i høj kurs, ingen vidste noget med sikkerhed, og der var mange folk der var håbløse over ikke at kunne nå deres fly fra Bangkok. Den thailandske regering havde på havnefronten indrettet et nødhjælpscenter i en gymnastiksal med mad, drikke, sovepladser og information, hvor vi spiste og fik fortalt at vi alle skulle med et flådeskib den næste dag kl. 9. Vi skrev vores navne op og glædede os over endelig at kunne se en mulighed for at komme væk fra den druknede paradis ø. Men ak, hvad havde vi egentligt regnet med? - Selvfølgelig var der ikke noget flådeskib, for de almindelige færger var begyndt at sejle igen. Over højtalerne bad de os om at forlade øen, da de var ved at løbe tør for mad og vand, og der var ikke nok til både turister og fastboende. Så vi tog (og betalte) for en af færgerne til fastlandet og skyndte os så hurtigt vi kunne til Bangkok igen. Vi blev snydt på alle måder, da thaierne forlangte overpris for busser nordpå. De synes de kunne tillade sig det, nu da vi var nød til at komme deropad. De så en chance for at tjene penge. På vejen gennem Sydthailand kunne vi se omfanget at katastrofen – vi havde kun hørt rygter og læst danske nyheder, men vi anede ikke at det også stod så slemt til på fastlandet! De lokale sejlede rundt på det der engang var deres marker og sørgede for at minimere skaderne, muddermasserne løb ned af vejene og alle folk havde et fortvivlet udtryk som malet i deres ansigter. Det var bestemt ikke et syn der var rart, men det giver stof til eftertanke, og sætter om noget Danmarks værste orkan d. 3. december 1999 lidt i relief. Vi hørte senere at der var op til fyrre døde, blandt andet på grund af et enormt mudderskred. Vi kan kun prise os lykkelige over, at vi var hvor vi var da regnen brød ud.

Bangkok er en dejlig by, men vi havde ikke troet at vi skulle besøge den tre gange på turen. Vi vidste ikke hvad vi skulle lave, vi kendte jo byen godt allerede. Der var et par ting vi ”manglede” at se, som vi ikke nåede første gang vi var der, så det tog vi hul på. Vi overvejede også at tage endnu mere nordpå (Chiang Mai og omegn)for helt at undgå skyer på himlen, men der havde vi jo allerede været og vi sukkede efter strand og dykning, ikke flere vandreture i junglen i denne omgang. Vi kunne ikke rigtigt beslutte os for hvad vi gerne ville, så vi valgte at blive et par dage i Bangkok og vente på at vejret skulle blive bedre sydpå og på at kunne få mere information om hvor slemt det stod til de andre steder vi havde planer om at besøge på rejsen. Der var også de enkelte steder som China Town og Bangkok akvarium vi ikke havde fået set, så det var der mulighed for nu. Vejret var virkelig med os i Bangkok. Det var meget varmt og nærmest skyfrit- det var det vi havde sukket efter, da vi sad på Koh Samui, med en luftfugtighed på nærmest 100. Men først skulle vi prøve noget som er så godt som umuligt i Danmark for penge, vi skulle vardes lidt op på ekstraordinær måde. Lines mor havde tilfældigvis fundet et tilbud på Lebua State Tower hotel, der hvor vi havde drukket drinks på toppen, første gang vi var der. Hun havde fundet en overnatning på luksushotellet – et af Bangkoks fineste hoteller. Da vi ankom, havde de lavet en fejl og vores suite var allerede udlejet. Derfor havde de opgraderet os til større og mere. Vi havde en 80 kvadratmeter condo på 58’ne etage med to altaner, den blødeste seng, Nespressomaskine, badekåbe, slippers og den største morgenmadsbuffet i mands minde inkluderet. Det var en stor oplevelse at komme fra et lille hummer på Koh Samui til et ekstravagant overflødighedshorn af service, hvor vi kunne føle os som konge og dronning for en dag – lidt ligesom i Pretty Woman. Helt fantastisk! Om aftenen var vi oppe os spise på tagrestauranten Sirocco, som bød på lækker mad i overdådige omgivelser, med udsigt ud over den farverige by på den kæmpe tagterasse på 64’ende etage. Livebandet spillede blide toner og tjenerne vartede os op. Vi havde trukket i det fine kluns og nød til fulde aftenen – især i kontrasten fra Samui. Vi drak os en flaske medbragt rødvin på altanen, slappede af og udfyldte det velværetomrum der var vokset stødt i dagene optil. Efter at have brugt den følgende dag ved poolen, granskede vi med fornyet energi internettet for vejrudsigter og Lonely Planet guiden for transport muligheder.

Inden vi forlod bangkok, havde vi en dag som vi tilbragte i Lumphini Park – en skøn grøn oase i midtbyen lidt a la Central Park i New York. Folk dyrkede sport, legede og slappede af og gartnerne holdt styr på planterne. Mikkel læste og Line hørte sit elskede Mads og monopolet (på podcast). Hen på aftenen, da mørket faldt på, tog vi mod akvariet i et kæmpe storcenter i city. Det var en vild oplevelse – der var hajer over det hele. Line var lidt skræmt over bogstavelig talt at se sin værste fjende i øjnene, men vi var begge meget fascinerede af alle dyrene der findes under havoverfladen. Store som små, med klør eller finner - det var en fed oplevelse. Valget faldt, dagen efter, på at tage sydpå igen, men kun halvvejs ned til af kysten(4 timer), til provinserne der centreres af den store nationale thaiferieby Hua Hin. Vi tog af sted på 3. klasse med alle thaierne – en fed og autentisk oplevelse.

I dette område blegner antallet af internationale turister i antallet af thai’er der selv er på ferie, i det der mest af alt kan kategoriseres som Thailands Gilleleje. Vi ankom til byen Cha-Am, lidt nord for Hua Hin der foruden 28-30 grader varmt vand, en masse parasoller, gadekøkkener, restauranter, shoppingmuligheder og thailandske feriegæster egentligt kun var et T-kryds på vejen til Hua Hin. Vi lejede to meget fine pink cykler og cyklede et par kilometer sydpå for at ligge på stranden i øde omgivelser, væk fra de hurtigsejlende bananer og motorbåde. Her slappede vi af på hvidt sand under den overskyede himmel i blæsten. Super ejligt, da det ellers ville ha’ været umuligt at være der. Det var SÅ varmt.

I dag er himlen blå og her er meget varmt. Vi tager vi til Hua Hin snart og mødes med Kolla og Jens(som Line kender fra gymnastik), som også rejser rundt i Asien. Dem hænger vi ud med de næste par dage og følges sydpå – hvor vi forhåbentlig medbringer den brændende varme sol og den flotte blå himmel. Så der skal nok blive plads til fest og farver…

Endnu engang tak for respons på blog og e-mail. Dejligt at høre fra så mange og skønt foråret er ved at sætte ind i dk.