tirsdag den 29. marts 2011

Uventet tur sydpå...

Turen mod Koh Tao blev ikke som forventet. Vi tog natbus fra Bangkok og kørte af sted søndag nat. Undervejs begyndte det at regne meget heftigt – og da bussen ikke var af bedste kvali og regnen var meget kraftig begyndte det at regne ind. Så vi rykkede rundt og prøvede alle at tilpasse os det regnende loft. Vi fik ikke sovet meget, men kom frem til havnen nogenlunde tørre kl. 5.30. Vi ventede 2-3 timer og blev så kørt videre til en anden havn, da færgerne ikke sejlede som planlagt pga. meterhøje bølger. Der var kaos blandt backpackerne og ingen vidste helt hvad der skete. Vi fik nye informationer hele tiden. Vi kunne nu ikke komme til Koh Tao, men til øen sydligere Koh Phagnan, hvor vi hurtigt bookede et sted at bo. Lidt efter kunne færgen heller ikke sejle dertil, men kun til den store ø Koh Samui (syd for Koh Tao og Koh Phagnan, men tættere på kysten). Her er vi nu! I går (mandag d. 28.3) tog regnen til i styrke. Vejene begyndte at oversvømme. Vi havde heldigvis fundet et sted at bo, modsat mange andre strandende backpackere. Vi tænkte at det nok ikke ville vare evigt, men det fortsatte og vejene og alt det omkringliggende begyndte at forsvinde under den mudrede flod der nu var opstået i gaderne. Strømmen forsvandt periodevis, men er heldigvis kommet igen. Vi holdt dog humøret højt. I dag, tirsdag, håbede vi at kunne komme videre fra øen, men alle færgerne sejler ikke, hverken fra eller til, og maden er begyndt at svinde ind og portionerne bliver mindre. Så vi slår tiden ihjel med film, øl og Anna fra Århus, der ligesom os, er strandet her. Kryds fingre for at bådene sejler i morgen!




Dette er 2.blogindlæg – udgivet på næsten samme tid. Se også vores forrige blogindlæg om dejlige Chiang Mai.

Vi elsker Bangkok – men vi elsker Chiang Mai endnu mere!



Vi tog fra Bangkok togstation mod det nordlige Chiang Mai d. 19.3. Da vi desværre ikke havde været så hurtige til at købe billet, var der kun plads på 2.klasses siddepladser. Så vores 12 timers tur i nattog, tegnede til at blive en hård en af slagsen. Da vi havde kæmpet en hård kamp for at blive opgraderet til sovevogn, gav vi op og affandt os med at sidde op hele vejen. Det var faktisk rigtig fint, trods vinduer der ikke kun lukkes. Vi sov og ankom til Chiang Mai, nogenlunde udhvilet. Vi tog til det planlagte guesthouse Julie’s, som viste sig at være det hyggeligste og mest charmerende sted vi endnu har boet. Selv ”lobbyen” hvor receptionen lå, var fyldt med spraglede farver, fuldstændig overfyldt med møbler og en lækker stor ”sofa”, man kunne ligge og slænge sig i, med plads til mange. Stedet var især hyggeligt fordi alle gæster(backpackere) sad i lobbyen og chillede. Vi fandt hurtigt ud af at der findes Bangkokpriser og Chiang Mai priser. Alt var betydeligt billigere heroppe. Vi boede til halv pris – samme standart – og det samme var gældende for den lækre mad. Vi kunne spise på gadekøkken for 10B (100B=17,5 kr). Første dag hyggede vi og slappede af med søndagsmarked og bestilte tur til de næste 3 dage.

Morgenen efter tog vi på trekkingtur. Vi startede med at samle de andre deltagere op – vi var 10-12 stykker. Vi tog ud og ride på elefant i en time. Fed oplevelse, men Line var ikke vild med det. Hun synes at det var synd for elefanterne og det virkede meget usikkert. Det var forhåbentlig sikkert nok – men vi sad højt oppe og elefanten ville ikke helt som træneren. Så var det prøvet! ! Vi vandrede derefter en del timer – en hård og varm gåtur op af bjerget – men også en meget smuk tur. Vi ankom til den lille ”Lahu tribe village” på bjergryggen og her skulle vi overnatte. Det var et pragtfuldt sted. Solen stod stadig højt på himlen, da vi satte rygsækkene på den store terrasse på bjergsiden. Vi havde den mest fantastiske udsigt og det blev ikke dårligere, da solen gik ned. Mikkel spillede guitar, vi fik en enkelt øl og hyggede rigtig meget med de andre. Vi delte historier og grinte. En rigtig dejlig aften. De lokale ville gerne lave et lille show for os – så det gjorde de mens vi spise aftensmad på sivtæpper under åben himmel. Vores guide Willow havde lavet helt fantastisk mad over bål – men alt mad smager jo også bare godt, når man har vadet rundt det meste af dagen. Desværre var stedet allerede beboet af KÆMPE edderkopper – på størrelse med en knytnæve. Line var ved at dø, da hun så den første. Men hun måtte bide sin araknofobi i sig. Med Mikkels hjælp og trøstende ord såsom ”de er mere bange for dig” osv., hjalp det lidt. Vi sov på gamle madrasser med myggenet over, under og ved siden af os – det var faktisk rigtig hyggeligt(så kunne edderkopperne heller ikke komme ind til os). Dagen efter sagde vi farvel til en del af teamet, vores nye venner fra New York, Chris og Donna – som desværre kun skulle på 2dagestur og derfor ville gå sammen med en anden gruppe. Virkelig ærgerligt da Chris og hans mor, var super søde. Chris havde rejst 7mdr indtil videre og havde undervejs tilbragt tid i et silent temple, hvor han ikke måtte snakke eller kommunikere på anden vis i 10 dage. Han var meget speciel, men helt sikkert en vi vil snakke med igen – og måske også besøge i New York (håber..hehe). Gruppen forsatte efter den obligatoriske morgenomelet og toasts vores vandring mod junglen. Vi gik en times tid, hvorefter vi gjorde stop ved det første vandfald. Dejligt sted hvor drengene fra Canada, New Zealand og Danmark(Mikkel) badede. Guiden Willow (den SKØNNESTE lille thai) havde undervejs hugget palmeblade og bambusstænger ned, som vi fik serveret frokost på. Meget autentisk. Vi besøgte yderligere 2 vandfald på den meget afslappende vandretur(ift. dagen før) og det var næsten lidt for stille og roligt. Vi ankom til et par bambushuse midt i junglen og her skulle vi slå lejr for natten. Vi legede med slangebøsser og rendte rundt i junglen inden vi igen spiste supper lækker mad (Willow burde have sin egen restaurant) – rød karry med kartofler, grøntsager og kyllingestykker. Selvfølgelig med ris. Der gik lidt mere øl i den om aftenen – Mikkel fik på bedste spejdermaner gang i bålet og vi skrålede alle i kor og hyggede med øl. Vi delte mange historier med drengene fra Canada og NZ og Richard fra England(hashrygende særling – som selvfølgelig også havde gode historier) og guiderne. Sidste dag vandrede vi en times tid inden vi kom til en flod, hvor vi skulle riverrafte. Det var rigtig skægt, på trods af manglende vand. Men så kunne vi lave vandkamp i stedet. Bagefter havde vi 20 minutters babusrafting – hvor alle sad og nød udsigten – mens Line prøvede at styre den. Det var en 6meter lange bambusbåd. Hun kan blive ansat næste år! Så gik turen tilbage til Chiang mai og vores dejlige guesthouse. Vi nød aftenen med candlelightdinner i haven.











Dagen efter tog vi ud på tur for at flyve i svævebane 30-40m over jorden gennem junglen i 4 timer. Det var en sindssyg oplevelse. Det krævede mod at springe ud over platformen, så mange meter over jorden og kun være spændt fast i en lille strop til en tynd wire



Da vi kom tilbage til Chiang Mai igen, tog vi om aftenen ind på Roof top bar, som vi havde fået anbefalet hjemmefra af flere forskellige. Stedet var ikke så super hyggeligt som håbet, nok også grundet at vi boede på det super hyggelige Julie’s. Men det var dog alligevel rigtig hyggeligt og vi havde god udsigt ud over bymidten Vi drak en stor øl og spillede kort. Pludselig begyndte det hele at ryste, vi fattede ikke hvad der skete. Personalet på Roof top bar skyndte sig væk fra stedet og vi anede ikke en hujende fis. Da rysterierne stoppede fortsatte vi med at spille kort, hygge og tog derefter hjem og fandt ud af at det faktisk var et jordskælv vi havde oplevet. Spændende. Vi besluttede at leje en scooter dagen efter og toure byen rundt. Om aftenen så vi thai boksning(vi er jo i Thailand) på en lille arena på et stort natmarked. Det var meget specielt at se dem tæske løs på hinanden og Line var fyldt med kampgejst undervejs – mens Mikkel kedede sig.


Sidste dag i Chiang Mai (lørdag d. 26.3) tog vi på kogekursus, hvor vi skulle tilberede thailandske lækre retter. Det var super sjovt at ta’ på lokalt marked og se alle de lækre grøntsager og klamme fisk ligge fremme. Vi tilberedte vores ynglings nudelret Pad Thai, lavede vores egne forårsruller, maste vores egen røde og grønne karry(som var meget stærk). Til sidst blev det også til kokosmælksuppe med lokale grøntsager. Virkelig en givende dag. Vi GLÆDER os til at tilberede maden i danmark (I glæder jer sikkert også).






Om aftenen tog vi bus mod Bangkok, hvor vi skulle tilbringe en dag inden vi skulle fortsætte sydpå til Koh Tao. En lille paradisø i midten af Østthailand, som skulle være en rigtig god og billig dykkerdestination. Dagen i Bangkok tilbragte vi på et lækkert hotel, hvor vi havde betalt for at ligge ved deres skønne pool.



Tusind tak for alle jeres kommentarer her på bloggen – Det er dejligt at vide at der er så mange der følger med fra sidelinjen på vores rejse! Det er også godt at høre hvordan det går jer derhjemme – Fortsæt med det!

søndag den 20. marts 2011

Bangkok





















Vi ankom til Bangkok midt på dagen søndag d. 13.3 og indlogerede os på Rambuttri’en – en lille gade tæt på Khao San Road som er den store backpackergade i thailand. Her er boder med alverdens skrammel af souvenirs, Masser T-shirts med ”I Love Bangkok”, Tilbud om Pingpong Shows og man kunne blive ved i timevis om hvad der kan købes af ting og sager på denne helt specielle gade i hjertet af Bangkok. Vi tog i midlertidigt ikke over på Khao San Road lige med det samme da vi ankom, da Line desværre måtte ligge en dags tid på hotellet med maveonde, inden vi kunne udforske byen. Trods den hårde start, blev vi dog begge hurtigt forelsket i Bangkok – En by vi kom til at opleve både til lands, til vands og i luften, men først benyttede vi os af hotellet på Rambuttri’s glimrende facilitet: Swimmingpoolen. Vi havde efter en travl tur rundt på Filippinerne brug for at slappe lidt af og nyde solen fra liggestole, så det gjorde vi i fulde drag – i følgeskab af Mette og Maya. Næste morgen tog vi til rejsebureauet Kilroys kontor i Bangkok; New Road Guestb House(Der var fyldt med danskere), der gav os god information om hvad vi skulle se, og hvordan vi skulle bruge vores penge i Bangkok. Vi brugte de næste par dage på at se en meget opdelt storby – opdelt på den måde at kontrasten mellem rig og fattig er enorm. Vi tog på sejltur på Klongerne, (kanalerne i Bangkok) i en af de famøse Longtailboats. Det var ikke noget der minder om kanalrundfart i københavn, for Klongerne er det sted hvor de fattige bor, i små faldefærdige hytter på pæle i vandet – lidt ala Venedi, bare med fattigdom og original thailandsk kultur som tema. Det sjove var, at selvom alle huse var rådne blikskure havde de stort set alle sammen de fineste små guldbelagte miniature templer stående i haverne, for at kunne passe på stedets ånder – det handler vel om prioritering! Det var en dejlig tur, selvom vi måtte nøjes med at forestille os solen på himlen, det var regnvejr og kun 19 grader den dag - Øv Øv – normalt ikke noget problem, men i shorts og T-shirts var det to noget forfrosne rygsækrejsende der søgte refugium på hotellet resten af eftermiddagen. Varmen velsignede os da dagen efter, hvor vi fra 83’ne etage, med en overdådig frokostbuffet på Baiyoke Sky hotel(det højeste punkt i Bangkok), med egne øjne så byens størrelsesmæssige omfang – ca. tre gange så stort som København, med 10 gange så mange indbyggere. Vildt at få trykken for ørene ved at køre elevator til toppen. Helt på toppen kom vi følelsesmæssigt da vi så byen på nært hold på en helt fantastisk cykeltur fra ende til anden i venstrekørende trafik og besøg i det dagligdagsbillede af thailands hovedstad der ikke præger guidebøger og turistbrochurer. Vores guide var en lokal humørbombe der viste og fortalte, med største glæde og overskud om alt fra samfundet og religiøsiteten til regeringen og økonomi. Hun blev lidt forelsket i Mikkel og var ærgerlig over at vi dannede par...hehe. Det var fedt at sidde på en cykel igen, med vind i håret, lytteflapperne ude og solen på den rigtige side af skyerne. Vi besøgte også senere på dagen det kæmpemæssige shoppingcenter, Siam market, hvor Mikkel blev et absolut fantastisk kamera rigere. Den største attraktion i Bangkok havde ladet vente lidt på sig, da det først var lørdag vi kom forbi Grand Palace og den 46 meter lange liggende Buddha. Overdådige guldbelagte spir og nøjsomligt mosaikbelagte kæmpetempler var at finde på det 90 hektar store, 300 år gamle royale hellige palads, der blev beordret bygget i 1727 af den første konge af Thailand og stod færdig 3 år senere. Den liggende Buddha fik da også den dag et lille besøg fra Danmark, da vi barfodede trådte ind i templet der husede Buddhismens svar på Corcovado i Rio de Janeiro. Halvanden gang større end rundetårn ligger den, fra top til tå, guldbelagte Buddha i sin sidste af de fem positurer, lige inden hans død ca. 2500 år siden. På den sidste aften i Bangkok i denne omgang, benyttede vi os af muligheden for at komme lidt til vejrs igen. Hotellet Lebua at State Tower er nok det fineste hotel i mands minde (Pretty Woman hotellet er ingen sammenligning), så vi fik to drinks på toppen af verden, stærkt opvartet at det toptrænede tjenerpersonale i enormt fine og prangende omgivelser. Hvis man dog bare kunne bo dér! Vi fik følt os lidt finere end vi egentligt er, i et par timer inden vi skulle med bumletoget på anden klasse i 14 timer af sted til Chiang Mai, Thailands anden største by, hvorfra vi skal på en 3-dages trekking tur ud i landskabet og håber på at ride på elefanter, riverrafte og på svævebane, svæve os vejen gennem den jungle der grænser op til Burma.