Så er vi tilbage i Manila efter nye oplevelser – mange gode, men hektiske.

Vi tog af sted fra Boracay d. 2.3 om morgenen, hvor vi skulle til byen Puerto Princesa på øen Palawan på Vestfilippinerne. Efter tri-bike, færgetur og jeepney var vi i Kalibo lufthavn, hvor vi skulle flyve over Manila for at komme til Palawan. Vores hoveddestination var El Nido, på Nordpalawan og Coron, men igen fungerede infratrukturen ikke så godt, så det måtte blive en kæmpe omvej for at nå destinationen. Vi ankom til Puerto Prinseca (Line var der i 2007), hvor vi overnattede på det hyggeligste backpacker hostel, hvor alt var i træ og meget autentisk. Selve byen Puerto var hektisk og larmende – men også fedt at opleve. Vi boede på dorm, da der ikke var flere privates tilbage, så vi sov i køjeseng. Og det endda til flere penge end hvis vi skulle have vores eget rum.

Næste morgen stod vi op før fanden fik sko på, for at hoppe på en bus nordpå til El Nido. Busturen skulle ta’ 6 timer, men tog 8 (sådan er det altid hernede). Så efter en lang hård tur nåede vi endelig første rigtige destination på Palawan. Line fik et chok! Hun var i El Nido, den lille fiskerby, i 2007, hvor alt havde kostet intet. Der havde oplevelserne været store til meget små priser. Det var imidlertid lavet om. Nu stod der nybyggede hostels over alt langs stranden. Der var restauranter og turistfælder overalt. Den meget hyggelige backpacker cafe ”Art Cafe”, var blevet bygget større og mere steril, så i stedet for at være et hyggeligt ”get away”, matchede cafeen nu stigningen af turisme til området. . Secret cave – som virkelig VAR hemmelig i 2007, var på store plakater ved hvert islandhoppingbutik. Priserne var virkelig steget. 2 dyk kostede i 2007 ca. 120dkr, men var nu oppe på 338. Vi fandt et usselt hostel til alt for mange penge, og lærte nu, at vi skal bestille hostels i forvejen. Men El Nido var jo ikke blevet turistet for ingenting. Byen er en hyggelig, smuk og fortryllende bugt, med den mest fantastiske udsigt. Vi spiste på stranden og dykkede, hvor vi så en havskilpadde, en napoleonfisk (1,5m lang) og en anden stor klump fisk med kæmpe tænder. AD! Derudover var der løvefisk og en masse andet spændende under vandet. Vi mødte også to danske piger og en franskmand, som vi kunne dele erfaringer med. Dette var vores første par dyk på rejsen, så det var virkelig godt endelig at komme ud. Vi spiste på en helt igennem romantisk restaurant aftenen før vi tog af sted. Vi lå på en madras på en lille terrasse ud over vandet og nød rødvin og bølgebrus!
Efter en hel dag i El Nido, tog vi færge til Coron. En rigtig hyggelig lille båd, der skulle ta’ 6 timer om at komme fra det ene sted til det andet - men endte med nærmest at tage 10. Båden gyngede, så vi prøvede at sove, men det var en super smuk tur. Endnu en dag var gået med transport. Da vi kom frem til fiskerbyen Coron, var intet som vi havde regnet med. Biblen Lonely Planet havde beskrevet byen som intetsigende. Vi kom imidlertid til den hyggeligste by, med helt rød solnedgang og det hostel vi havde booket i forvejen (nu var vi jo blevet klogere) havde en restaurant ud over vandet. Alt var bare fedt. Vores værelse kostede næsten ingenting (var næsten heller ingenting), så trods besøgende kakerlakker og konstant larm, var det rigtig godt og hyggeligt. Dagen efter havde vi booket 3 vragdyk omkring Coron. Vi skulle se sunkne japanske krigsskibe, der havde ligget under vandet siden 1944. Vi glædede os helt vildt, for ingen af os havde vragdykket før. Efter 2 timers sejltur ud til første destination, skulle vi i vandet. Vi ordnede udstyret og hoppede i havet.Her var nærmest ingen sigtbarhed og en vild strøm. Vi skulle ned på 25-35 m, hvor skroget lå. Vi fulgte et tov ned og pludselig viste et kæmpe hangarskib sig for os. Vi dykkede langs skibet og fik virkelig at føle hvor stort det var. Vi dykkede ind i det, der var mørkt og ikke meget plads mellem de trange vandfyldte gange. Vi havde lommelygter med og lyste vildt rundt. Det var helt nyt og lidt farligt. Trods mange mennesker nok har dykket der før os, føltes det som om vi var de første på stedet. Det var helt unikt. Siderne var fuldstændig overgroet med havplanter og fiskene svømmede rundt som om det var det mest naturlige at der lå et skib. Man kunne se huller fra kamp, stiger og platforme.Her havde klart været liv for mange, mange år siden. Vi havde det begge som i filen Titanic. Vi kunne forestille os båden sejle, stor og prangende, før den blev skudt i sænk. Det var en helt vild oplevelse – det vildeste vi har prøvet ift. dykning. Hvis man ikke har vragdykket, har man ikke rigtig dykket! Efterfølgende holdt vi frokost på båden, hvor de havde lavet blæksprutte og andet godt. Vi Hoppede i vandet igen og skulle denne gang til en olietanker. Oplevelsen var lige så vild og realistisk som ved første dyk og vi ville bare blive på bunden og se mere! 3. dyk var desværre ikke lige så imponerende, da vi der ”kun” dykkede omkring skelettet af et sunket skib og i nærliggende område, så på koraller. På vejen tilbage lå vi på bådens tag og drak en kold øl og snakkede med russeren Kouzma og nød solen, indtil båden løb tør for benzin. Heldigvis kom en lille båd forbi, så vi blev trukket den sidste time ind til land. Skøn dag på havet, selvom Mikkel desværre fik problemer med sit øre ved det sidste dyk. Han har et lille hul i trommehinden, som der kom vand ind i. Det var desværre til stor gene resten af aftenen og den efterfølgende dag. Allerede næste morgen skulle vi tilbage til Manila. Det var vi slet ikke klar til. Vi havde brug for et par ekstra dage til at se byen Coron og slappe lidt af, måske lidt islandhopping. Men billetterne var købt, så af sted skulle vi. Vi har erfaret at vi åbenbart også har oplevet helt sindssygt meget i forhold til andre backpackere når man ser på tiden vi har været på Filippinerne. Men da vi tænkte os om, har vi også kun haft mulighed for at sove som vi ville en dag – ellers har den stået på morgenvækning kl. 6-7stykker, både i hverdage og weekend. Vi har også allerede rigtig mange gode oplevelser med i bagagen, det føles ikke som om vi kun har rejst i 2 uger – men vi har besluttet os for at chille lidt mere når vi kommer til Thailand. Nyde byerne og kulturen på de enkelte steder og ikke fare igennem. I aften tager vi natbus til Nordfilippinerne – til Sagada, og derefter tager vi til Banaue for at se på risterrasser.