Hygge i paradis

Da vi havde besluttet at vove os sydpå igen, trods våde oplevelser og flere grå vejrudsigter, tog vi det stille og roligt, i den forstand, at vi tog et par stop undervejs sydpå, i Cha-am som beskrevet i sidste blogindlæg og så Hua Hiin. Vores mål var Koh Phi Phi, Koh Lanta og Koh Lipe tre øer på thailands sydvestkyst som vi håbede ville gøre op for noget af det øliv som vi følte os snydt for, da vi aldrig kom til Koh Tao og Koh Phangan på grund af et ”mindre” regnskyl på Ko Samui for to uger siden.

Da vi ankom til Hua Hiin, 45 min fra Cha-am, og urolig meget lækrere på mange måder, fandt vi det skønneste lille guesthouse med kæmpe rustik fællesaltan udover havet. Der var så stor forskel på høj- og lavvande at vi om aftenen gik i seng med bølgebrus under de vakkelvorne gulvbrædder og om morgenen vågnede til et syn af 40 meter strand hvor tusindvis af krabber var i gang med deres uendelige arbejde med at trille alle strandens sandkorn til små fine kugler. Vi havde heldigvis stadig medbragt det gode vejr fra Bangkok – og solen stod højt på himlen. Hjemmefra og undervejs på rejsen, havde vi flere gange snakket med Kolla og Jens(et par af Lines venner fra gymnastik, som også er ude og rejse i disse måneder) om at mødes, hvis det kunne lade sig gøre. Efter vores omlægning af rejseplan, var der nu mulighed for at det faktisk kunne lykkes. Vi havde ”aftalt”(så vidt det var muligt uden meget internet og tlf.) med Kolla og Jens at vi skulle mødes i Hua Hiin. Vi vidste ikke hvornår de ville ankomme, så da de trådte ud på terrassen om aftenen, var der ivrig gensynsglæde i luften og store øl på bordet. De tog af sted fra Danmark en måned før os, og har rejst rundt i Vietnam, Laos og Cambodja – så vi kunne rigtig udveksle erfaringer og fortælle røverhistorier hele natten. Dejligt at se et par kendte ansigter og mærke et lille pust hjemmefra. Lidet vidste vi den aften at vi skulle rejse med dem de næste 8 dage, den ene dag tog den anden som man siger -.dejligt. Desværre var Kolla, efter første aften sammen, ude på vores kæmpe altan, blevet ædt af dumme myg. Vi har døjet en del med de irriterende små dyr undervejs, men at Kolla fik 150 stik på det ene ben(vi opgav at tælle det andet ben), var helt sindssygt. Hun hævede helt op i læggene og fødderne – og det var bare at vente på at myggestikkene faldt ned igen. En meget smertefuld oplevelse for hende, der selvfølgelig satte en lille dæmper på de næste dage.

Vi tog alle fire af sted sammen fra Hua Hiin d. 9/4 om aftenen ned til øen Koh Phi Phi, hvor vi ankom 12 timer senere til helt turkise strande, hvor palmerne spejlede sig i det blanke vand – helt paradisisk stemning, som vi havde forestillet os, og håbet, det ville være. No wonder at Phi Phi er et så turistet feriemål som det er. Der er rigtigt mange charter- og pakketurister på øen og der ligger 5-stjernede luksusresorts langs hele kysten – men det er også fordi der er noget at komme efter! Det er simpelthen for lækkert! Vi boede afsides i nogle billige bungalows, så vi kunne ikke mærke noget synderligt til nattelivet på Phi Phi Pier, havnen hvor det hele foregår. Dagen efter tog vi på den herligste bådtur rundt til øerne i området, vi fik udforsket en masse små dejlige rev på snorkleture fra båden, ligget en masse på de fantastiske strande, hvis vi ikke var i det helt klare gennemsigtige vand for at bade og jage sjove fisk. Vi var forbi Monkey island, hvor vi åbenbart var heldige at se en masse aber, men de var nu ikke så søde – de ville bare ha’ mad og andet fra vores tasker. Vi var på smukke Maya Beach, med det fineste hvide sand, hvor filmen ”The Beach” med Leo Dicaprio er optaget, og til sidst på turen, så vi den mest fantastiske solnedgang ud over det Indiske ocean. Mange mennesker var på samme tur som os, men pengene var rigtig godt givet ud, for det var lige sådan noget vi havde brug for.

Vi tog efter to overnatninger på Phi Phi videre til den anbefalede backpackerø Koh Lanta. En langt mindre turistet ø sydøst, en halvanden times sejltur fra Phi Phi. Vi endte med at være fire nætter på Kantiang beach under Songkran festivallen – det Thailandske nytår. Kantiang bay var en af de fineste større strande der ikke har udviklet sig siden halvfjerdserne. Sådan føltes det i hvert fald. Alle de lokale rendte rundt med langt kruset hår, trompetbukser og peacetegn malet over det hele. Der herskede en helt unik stemning af tidsløshed her på denne strand, hvilket gjorde det endnu sjovere at være der under Songkran. Da vi ankom, havde alle flipperne gang i at gøre klar til årets store fest. Strandbaren ved navn ”Why Not Bar” blev etableret i vandkanten og livebands øvede til den store aften. Desværre løb vores lille 4mandsgruppe ind i problemer under disse dage fra d. 13-15, da Mikkel lå med halsbetændelse og 40 i feber, og Jens fik dårligt nyt hjemmefra, så vi oplevede ikke Songkranen som vi gerne ville, men vi kunne fornemme hvilken fest det var, at fejre det thailandske nytår. Det gør vi næste gang. Vi boede i bungalows nær stranden – og slappede virkelig af, den tid vi var på øen. Vi bevægede os næsten ikke udenfor vores hyggelige hotel. Men hvorfor skulle vi også det. Vi havde en god restaurant, der var lokaliseret på stranden og altaner foran vores bungalows, når øllerne skulle være lidt billigere. Der var en masse dyreliv – en dag Line lå i hængekøjen og døsede, mens Mikkel var syg på værelset, var der en mærkelig lyd. Line troede at det var en syg fugl og undrede sig ikke videre over det, men det blev ved. Hun kiggede lidt efter til venstre og i træet lige ved siden af hængekøjen sad en abe og skrålede, mens den kiggede interesseret på Line. Hun røg op af sin liggende stilling og gemte sig. Men aben var også bange for hende. Kameraet blev fundet frem og der blev klipset. Abens familie eller venner var lige så stille også kommet til, og var lidt bange, men interesserede. De havde åbenbart lige fundet vej til stranden fra junglen i et par timer, for vi så dem hverken før eller siden. En sjov oplevelse. En tynd med laaaang grøn slange havde også fundet vej til vores bungalow. Heldigvis kun på ydersiden. Kolla og Jens havde en gekko ved deres bungalow, der sad i loftet hver aften og smæskede sig i myg og fluer. Flagermusene gjorde også deres entre efter mørkets frembrud. Hyggeligt med en masse mærkelige dyr rundt om os. Kakerlakkerne og myggene kunne vi da godt ha’ undværet

Vi havde ikke dykket siden vragdykkene på Filippinerne d. 6 marts, så vi to blev enige om, at den sidste dag på Koh Lanta, fredag d. 15.4, at tage båd til Hin Muang og Hin Daeng, en af verdens top ti af dykkerdestinationer. Der var mulighed for at se hajer, Mantarays (de største rokker i verden – 4-5m brede) og hvalhajer(selvom vi havde set en masse af dem, havde vi kun snorklet med dem og ikke dykket), men vi måtte nøjes med at fordybe os i de mange millioner af andre levende skabninger på revet - især rigtig mange moræneål (AD). Det at vi ikke så nogen store dyr var til at starte med en skuffelse, især pga. den pebrede pris på dykkene, men mens vi langsomt fordøjede og talte om oplevelserne gik det op for os at vi aldrig havde set noget lignende. Der var et fantastisk lille undervandssamfund, hvor man følte at alle fisk og andre afarter havde deres egen helt specifikke plads i hierarkiet – man fristes til at kalde det fødekæden, men det her føltes som noget helt andet. Der var svømmende moræner, massevis a anemoner med små bitte klovnefisk, fantastiske farver, skabninger man ikke kunne definere hverken som dyr eller planter og kæmpe stimer af fisk i vidunderlige farver. Flere fisk samlet på samme sted, end vi nogensinde havde set før og vandet var så klart at vi kunne se 20-30 meter.
Men ingen tur uden problemer(vi synes vores 4mandsgruppe var lidt meget udsat for uheld). Sidste dykkertur var det Mikkels ører og trommehinder der var problemet, hvor han denne gang fik slået sin venstre fortand ud af en vildfaren albue – et ømt syn! Line skreg da det skete, det var jo helt forfærdeligt synes hun. Bagefter var det lidt sjovt alligevel, da Mikkel lignede en bølle fra folkeren. Det var en gammel skade, og det var alligevel et spørgsmål om tid hvornår den ville knække på en gulerod i madpakken derhjemme, men at det skulle ske her i Thailand midt ude på havet havde vi ikke lige forberedt os på. Vi fik hurtigt og heldigt fat i en dygtig tandlæge tilbage på Koh Lanta og samme aften var tanden så god som ny, endda pænere end den gamle. Og det for lidt over 400 danske bobs. Line overvejede at få lavet noget, bare fordi det var så billigt, men gjorde det ikke.

Vi splittede op med Kolla og Jens næste dag, om lørdagen, hvor vi tog videre sydpå til Koh Lipe og de til Koh Tao (der hvor vi skulle ha’ været, da vi strandede på Koh Samui).
Koh Lipe er en lillebitte ø, helt ned til den malaysiske grænse. På andendagen tourede vi rundt på øens strande med vores snorkeludstyr under armen. Den strand vi boede på ”Hat Pattaya”, var helt vidunderlig og paradisagtig – os præcis som på strandende man ser på postkort, som man tror er photoshoppet. Men sådan ser der faktisk ud. Det var stranden med liv i, her boede flest turister – og det var der også en god grund til. Stranden modsat vores ”Sunrise beach” havde ikke helt så fint hvidt sand, men til gengæld var det omgivet af uberørt koralrev med et absolut henrivende liv af alt fra klovnefisk til søheste, kun ti meter ude i vandet og på kun en meters dybde – den bedste snorkling vi nogensinde har oplevet. Den sidste strand ”sunset beach” – var hverken prangende pga. den dejlige hvide sand eller den flotte havbund, men derimod fordi den var lille og ikke så turistet. Netop det der gjorde den så attraktiv for festtrætte backpackere. Øen har de flotteste strande vi er stødt på indtil videre – vi kan ikke få nok!

I dag er vi taget med båd til øen Langkawi i Malaysia og en ny rejse begynder her. Vi arkiverer vores hidtil fantastiske og spændende oplevelser på Fili og i Thailand og åbner sindet for nye oplevelser, som vi vil prøve ikke at sammenligne for meget med alt det fantastiske vi allerede har oplevet. Fili var virkelig oplevelsesrig og vi så, og var en del af, fantastisk natur. 3 uger med gang i! Thailand var anderledes – vant til turister – hvilket også var rart en gang i mellem. Oplevelserne var gode men blandede. De bedste blev spredt over forskellige oplevelser: Chiang Mais jungletrek, Bangkok og luksushotel, De paradisiske øer i syd løftede Thailand fra godt til RIGTIG godt. Oversvømmelsen på Koh Samui, står frisk i erindringen og minder os om at vi ikke må tage hverken sol, varme eller andet for givet.
Vi glæder os til Malaysia og det indonesiske Sumatra og til spændende nye oplevelser her.