Luksustur i Bangkok

Vi blev ikke evakueret fra Koh Samui, selvom det ville ha’ været spændende! Korrekt information var i høj kurs, ingen vidste noget med sikkerhed, og der var mange folk der var håbløse over ikke at kunne nå deres fly fra Bangkok. Den thailandske regering havde på havnefronten indrettet et nødhjælpscenter i en gymnastiksal med mad, drikke, sovepladser og information, hvor vi spiste og fik fortalt at vi alle skulle med et flådeskib den næste dag kl. 9. Vi skrev vores navne op og glædede os over endelig at kunne se en mulighed for at komme væk fra den druknede paradis ø. Men ak, hvad havde vi egentligt regnet med? - Selvfølgelig var der ikke noget flådeskib, for de almindelige færger var begyndt at sejle igen. Over højtalerne bad de os om at forlade øen, da de var ved at løbe tør for mad og vand, og der var ikke nok til både turister og fastboende. Så vi tog (og betalte) for en af færgerne til fastlandet og skyndte os så hurtigt vi kunne til Bangkok igen. Vi blev snydt på alle måder, da thaierne forlangte overpris for busser nordpå. De synes de kunne tillade sig det, nu da vi var nød til at komme deropad. De så en chance for at tjene penge. På vejen gennem Sydthailand kunne vi se omfanget at katastrofen – vi havde kun hørt rygter og læst danske nyheder, men vi anede ikke at det også stod så slemt til på fastlandet! De lokale sejlede rundt på det der engang var deres marker og sørgede for at minimere skaderne, muddermasserne løb ned af vejene og alle folk havde et fortvivlet udtryk som malet i deres ansigter. Det var bestemt ikke et syn der var rart, men det giver stof til eftertanke, og sætter om noget Danmarks værste orkan d. 3. december 1999 lidt i relief. Vi hørte senere at der var op til fyrre døde, blandt andet på grund af et enormt mudderskred. Vi kan kun prise os lykkelige over, at vi var hvor vi var da regnen brød ud.

Bangkok er en dejlig by, men vi havde ikke troet at vi skulle besøge den tre gange på turen. Vi vidste ikke hvad vi skulle lave, vi kendte jo byen godt allerede. Der var et par ting vi ”manglede” at se, som vi ikke nåede første gang vi var der, så det tog vi hul på. Vi overvejede også at tage endnu mere nordpå (Chiang Mai og omegn)for helt at undgå skyer på himlen, men der havde vi jo allerede været og vi sukkede efter strand og dykning, ikke flere vandreture i junglen i denne omgang. Vi kunne ikke rigtigt beslutte os for hvad vi gerne ville, så vi valgte at blive et par dage i Bangkok og vente på at vejret skulle blive bedre sydpå og på at kunne få mere information om hvor slemt det stod til de andre steder vi havde planer om at besøge på rejsen. Der var også de enkelte steder som China Town og Bangkok akvarium vi ikke havde fået set, så det var der mulighed for nu. Vejret var virkelig med os i Bangkok. Det var meget varmt og nærmest skyfrit- det var det vi havde sukket efter, da vi sad på Koh Samui, med en luftfugtighed på nærmest 100. Men først skulle vi prøve noget som er så godt som umuligt i Danmark for penge, vi skulle vardes lidt op på ekstraordinær måde. Lines mor havde tilfældigvis fundet et tilbud på Lebua State Tower hotel, der hvor vi havde drukket drinks på toppen, første gang vi var der. Hun havde fundet en overnatning på luksushotellet – et af Bangkoks fineste hoteller. Da vi ankom, havde de lavet en fejl og vores suite var allerede udlejet. Derfor havde de opgraderet os til større og mere. Vi havde en 80 kvadratmeter condo på 58’ne etage med to altaner, den blødeste seng, Nespressomaskine, badekåbe, slippers og den største morgenmadsbuffet i mands minde inkluderet. Det var en stor oplevelse at komme fra et lille hummer på Koh Samui til et ekstravagant overflødighedshorn af service, hvor vi kunne føle os som konge og dronning for en dag – lidt ligesom i Pretty Woman. Helt fantastisk! Om aftenen var vi oppe os spise på tagrestauranten Sirocco, som bød på lækker mad i overdådige omgivelser, med udsigt ud over den farverige by på den kæmpe tagterasse på 64’ende etage. Livebandet spillede blide toner og tjenerne vartede os op. Vi havde trukket i det fine kluns og nød til fulde aftenen – især i kontrasten fra Samui. Vi drak os en flaske medbragt rødvin på altanen, slappede af og udfyldte det velværetomrum der var vokset stødt i dagene optil. Efter at have brugt den følgende dag ved poolen, granskede vi med fornyet energi internettet for vejrudsigter og Lonely Planet guiden for transport muligheder.

Inden vi forlod bangkok, havde vi en dag som vi tilbragte i Lumphini Park – en skøn grøn oase i midtbyen lidt a la Central Park i New York. Folk dyrkede sport, legede og slappede af og gartnerne holdt styr på planterne. Mikkel læste og Line hørte sit elskede Mads og monopolet (på podcast). Hen på aftenen, da mørket faldt på, tog vi mod akvariet i et kæmpe storcenter i city. Det var en vild oplevelse – der var hajer over det hele. Line var lidt skræmt over bogstavelig talt at se sin værste fjende i øjnene, men vi var begge meget fascinerede af alle dyrene der findes under havoverfladen. Store som små, med klør eller finner - det var en fed oplevelse. Valget faldt, dagen efter, på at tage sydpå igen, men kun halvvejs ned til af kysten(4 timer), til provinserne der centreres af den store nationale thaiferieby Hua Hin. Vi tog af sted på 3. klasse med alle thaierne – en fed og autentisk oplevelse.

I dette område blegner antallet af internationale turister i antallet af thai’er der selv er på ferie, i det der mest af alt kan kategoriseres som Thailands Gilleleje. Vi ankom til byen Cha-Am, lidt nord for Hua Hin der foruden 28-30 grader varmt vand, en masse parasoller, gadekøkkener, restauranter, shoppingmuligheder og thailandske feriegæster egentligt kun var et T-kryds på vejen til Hua Hin. Vi lejede to meget fine pink cykler og cyklede et par kilometer sydpå for at ligge på stranden i øde omgivelser, væk fra de hurtigsejlende bananer og motorbåde. Her slappede vi af på hvidt sand under den overskyede himmel i blæsten. Super ejligt, da det ellers ville ha’ været umuligt at være der. Det var SÅ varmt.

I dag er himlen blå og her er meget varmt. Vi tager vi til Hua Hin snart og mødes med Kolla og Jens(som Line kender fra gymnastik), som også rejser rundt i Asien. Dem hænger vi ud med de næste par dage og følges sydpå – hvor vi forhåbentlig medbringer den brændende varme sol og den flotte blå himmel. Så der skal nok blive plads til fest og farver…

Endnu engang tak for respons på blog og e-mail. Dejligt at høre fra så mange og skønt foråret er ved at sætte ind i dk.